I 2003 købte, forhenværende ejer af Dansk Rustfri Kolding A/S, Per Mikkelsen virksomheden J N Stålmontering ApS. Denne lagde han sammen med sin egen virksomhed, Dansk Rustfri
Kolding A/S.
J N Stålmontering ApS var, med deres 30 års erfaring i branchen som underleverandør af rustfri tanke og maskiner til kunder i ind-og udlandet, en kendt aktør blandt rustfri ordreproducerende virksomheder.
I 2004 blev Dansk Rustfri Kolding A/S opkøbt af Poul Lauenborg. Poul Lauenborg var desuden indehaver af Stålteknik Kolding ApS, som også var underleverandør
indenfor rustfri stålproduktion.
I januar 2008 valgte man at sammenlægge produktionen fra begge firmaer så der i dag kun er et navn, Dansk Rustfri Kolding A/S.
På trods af, at virksomheden er forholdsvis ny, så dækker navnet Dansk Rustfri Kolding A/S over mange års erfaring. Udover de 30 års erfaring som opkøbet af J N Stålmontering ApS tilførte virksomheden, så er der også de mange års erfaring fra den nuværende ejer, Poul Lauenborgs virksomhed, Stålteknik Kolding ApS.
Poul Lauenborg har været selvstændig siden 1983 og har altid prioriteret kvalitet og levering til tiden højt.
DANSK RUSTFRI KOLDING A/S - Essen 18 - 20, 6000 Kolding - tlf: +45 7630 0375 - fax: +45 7630 0374 - Info@danskrustfri.dk